Engelsk

Engelsk i børnehaven

 

Som en del af Gentofte kommunes - PLAY and LEARN – engelsk for de 3 til 9-årige Fra oktober 2013 iværksættes ’PLAY and LEARN’ - engelsk leg og læring i børnehaven og indskolingen for at give børnene endnu bedre forudsætninger for at klare sig i et globaliseret samfund. Formålet er, at de 3 til 9-årige børn tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder samt udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse på engelsk. ”Tiltaget er politisk vedtaget og ligger i forlængelse af vores to visioner ’Tryghed, leg, læring - Børn forandrer verden’ og ’Læring uden grænser’, og skal konkret understøtte, at ethvert barn udfordres til toppen af deres potentialer – med et særligt fokus på mere udsyn, kulturel forståelse og sproglig opmærksomhed på engelsk”, siger Direktør i Børn, Unge og Fritid, Frank E. Andersen.   Engelsk i et legende læringsmiljø Målet er, at alle 3 til 9-årige børn deltager i tilrettelagte forløb i engelsk med udgangspunkt i det enkelte barns potentiale fra oktober 2013. Vejene til målet er mangfoldige. Det vigtigste er, at der bygges videre på det, der allerede sker i institutionerne, og at projektet bliver en del af hverdagen til glæde for børnene. Overordnet lægges følgende ledetråde ud:

  • Engelsk for de 3 til 9-årige skal ske i et legende læringsmiljø
  • Engelsk kan med fordel kobles til hverdagssproget samt de aktiviteter, der allerede sker i hverdagen, herunder motorik, digitalisering m.v.
  • Engelsk skal forankres lokalt og understøtte partnerskaber mellem dagtilbud, skoler, pædagoger og lærere

Projektet understøttes gennem praksisuddannelse for udvalgte medarbejdere og udvikling af inspirationskatalog med materialeanbefalinger.

Hvad skal der komme ud af det: 

Engelsk leg og læring skal ske i et legende læringsmiljø. Der arbejdes struktureret med engelsk, der kobles med hverdagssproget og de aktiviteter, der allerede sker – det er nemt og inspirerende at arbejde med. Børnene oplever at kunne bruge den sproglige opmærksomhed på engelsk til noget   (rejser etc.) – det åbner en ny verden for dem og de får vækket deres naturlige nysgerrighed for sprog.  Børnene får kendskab til og forståelse for andre sprog og kulturer. Værdier som tolerance, respekt og flerkulturel forståelse styrkes. Kilde: Gentofte Kommune

Engelsk i Lunden

Som en del af Gentofte kommunes tiltag omkring Engelsk, har vi i Lunden udarbejdet nogle forskellige redskaber til at i mødekomme dette. Hver børnehave gruppe har en engelsk kuffert, som indeholder diverse sange, rim/ remser og diverse konkreter som kan bruges til at starte dialog samt navngivelse af konkreterne på engelsk.

Ved f.eks. frokost har hver stue en billedbog med billeder af service og madvarer som man derudfra, kan snakke om, hvad hedder på engelsk.

Også stuens ipad har en mappe med diverse aktiviteter, spil og opgaver som har sproget i fokus.

 

Idéer til engelsk i vuggestuen og Børnehave:

1. Temauger med fokus på dansk/engelsk

2. Farver: Her kan man tage udgangspunkt i den engelske sang The Rainbow Colors Song https://www.youtube.com/watch?v=tRNy2i75tCc

3. Billedlotteri

4. Big Muzzy - YouTube nr. 1 og 2videoer (kun børnhaven).